Rejser til Fuerteventura: Geografi, natur og historie

Geografi og administrativ inddeling

Fuerteventura er den næststørste og den ældste ø i øgruppen De Kanariske Øer, som er en del af Spanien. Øen ligger i den østligste del af arkipelaget, øst for Gran Canaria, vest for Lanzarote og i en afstand af 97 kilometer fra den afrikanske kyst. Hele territoriet er administrativt inddelt i seks kommuner: Antigua, Betancuria, La Oliva, Pájara, Puerto del Rosario og Tuineje. Antigua dækker den centrale og sydøstlige del af øen. Betancuria ligger i den centrale og vestlige del. La Oliva udgør det nordlige Fuerteventura og inkluderer desuden den lille ø Lobos, der ligger ud for nordøstkysten. Pájara dækker den sydvestlige og vestlige del af øen. Puerto del Rosario udgør det centrale og nordøstlige område og fungerer som Fuerteventuras hovedby. Tuineje ligger i den sydøstlige og sydlige del. Terrænet byder på lave bjerge, u-formede dale, sletter, klitter, vulkaner, massiver, højdedrag og felter med lava. Det højeste punkt på øen er bjerget Pico de la Zarza, der har en højde på 807 meter.

Fysiske zoner og landskabstyper

Fuerteventuras fysiske geografi kan overordnet inddeles i fem zoner. Den nordlige zone, som ligger nord for Tebete-kløften, La Oliva og Montaña Escanfraga, har et fladt terræn med små vulkankegler og malpaíses, som er specifikke formationer af lavasten. Højden i dette område overstiger sjældent 200 meter, med undtagelse af Montaña de Tindaya og Montaña de la Arena. Den centrale dal ligger syd for Montaña Quemada og fortsætter mod den indre slette. Området med de østlige dale og de bjergrygge, der lokalt kaldes cuchillos, strækker sig fra Montaña Escanfraga i nord til Jandía-tangen i syd. Her overstiger højderne 400 meter. Betancuria-massivet går fra den midterste del af Los Molinos-kløften i nord til den vestlige kant af Chilegua-kløften. Her findes større højdeforskelle og et opdelt relief. Jandía-halvøen udgør den sydlige del af øen i Pájara kommune. Denne halvø deles i en vindside, hvor Pico de la Zarza er placeret, og en læside med korte kløfter og en kystslette. Tangen ved Jandía og Jable de Las Salinas indeholder klitter af organisk sand.

Øens geologi omfatter navngivne landskabselementer fordelt i landskabet. Montaña de Arena i La Oliva har en højde på 422 meter og en datering på 185.000 år. Vulkanerne Bayuyo og Mascona, ligeledes i La Oliva, måler mellem 100 og 260 meter. El Quemado er en aflejring af vulkansk materiale med en alder på 135.000 år. La Caldera de Gairía i Tuineje når 461 meter i højden. Montaña Tindaya i La Oliva er dannet af vulkansk materiale for 18,7 millioner år siden og måler 399 meter. Klipperne ved La Entallada i Tuineje har højder mellem 0 og 180 meter og dateres 20 millioner år tilbage. Øen Lobos dækker 13,7 kvadratkilometer og har en omkreds på 13,7 kilometer. Denne ø ligger i Canal de la Bocaina, to kilometer fra selve Fuerteventura. Lobos rummer den vulkanske kegle Caldera de Lobos, der når op på 122 meter.

UNESCO-biosfærereservat og naturbeskyttelse

I 2009 blev Fuerteventura udpeget som biosfærereservat af UNESCO. Dette reservat omfatter både terrestriske og marine områder og indeholder desuden zoner med fossiler. Øen har et netværk af beskyttede naturområder, der forvaltes som parker, monumenter og landskaber. Parque Rural de Betancuria dækker dele af kommunerne Betancuria, Antigua, Pájara, Puerto del Rosario og Tuineje. Dette område indeholder blandt andet Arco Jurado, palmelunden ved Buen Paso, dæmningen og kløften ved Los Molinos samt Castillo de Lara. Naturparken Parque Natural de las Dunas de Corralejo består af klitter, som ligger over vulkankegler fra Bayuyo-komplekset. Disse klitter bevæger sig ind mod land frem til Montaña Roja. Parque Natural de Jandía dækker dele af den sydlige halvø. Den tredje naturpark dækker øen Lobos. Fuerteventura rummer seks naturmonumenter: Malpaís de Arena, Montaña Tindaya, Caldera de Gairía, Cuchillos de Vigán, Montaña Cardón og Monumento Natural de Ajuí. Dertil kommer de to beskyttede landskaber Malpaís Grande og Vallebrón samt området af videnskabelig interesse ved Playa del Matorral i Pájara.

Arkæologisk forskning og keramik

Sideløbende med den fysiske forvaltning arbejder Museo Arqueológico de Fuerteventura med undersøgelser af indhold bevaret i oprindelig keramik. Det sker som led i et forskningsprojekt for at afklare, hvad tidligere indbyggere har opbevaret eller tilberedt i de keramiske lerkar. Forskningen foregår gennem et samarbejde med flere eksterne videnskabelige institutioner. Blandt disse samarbejdspartnere er Universitat Autònoma de Barcelona, laboratoriet BRAMS og University of Bristol. I løbet af denne indsats er keramik fra øen blevet analyseret for organiske rester. Analyserne har under dette forløb bekræftet, at der findes rester af animalsk fedt på keramikkens inderside. Forskningen videreføres for at undersøge genstandene yderligere og tilvejebringe ny information om karrenes anvendelse i praksis.