Rejser til Bali: Guide til UNESCO-kulturlandskab og subak

Ved forberedelsen af rejser til Bali er det hensigtsmæssigt at anskue øen i en større sammenhæng. Som en del af Indonesien er Bali omfattet af landets administrative krav til pas, visum og indrejse. Øen har samtidig et kulturlandskab, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. For en samlet gennemgang af de nationale indrejsebetingelser og Udenrigsministeriets rejsevejledning henvises til hovedartiklen om Indonesien, mens vores oversigt over destinationer samler øvrige rejsemål.

Denne vejledning stiller skarpt på det UNESCO-beskyttede kulturlandskab i Bali-provinsen, forståelsen af det historiske subak-vandstyringssystem, de vigtigste vandtempler samt de praktiske og officielle kilder, du bør orientere dig mod før en rejse.

UNESCO-kulturlandskabet i Bali-provinsen

I 2012 blev området med den officielle betegnelse “Cultural Landscape of Bali Province: the Subak System as a Manifestation of the Tri Hita Karana Philosophy” indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste.

UNESCO-kulturlandskabet består af fem risterrasselandskaber og tilhørende vandtempler. Registreringen samler dermed flere dele under ét verdensarvssted frem for at beskrive én enkelt terrasse eller ét enkelt tempel.

For at forstå registreringen er det nyttigt at skelne mellem landskabet, vandstyringssystemet og den filosofi, som UNESCO beskriver. De tre elementer behandles derfor hver for sig i de følgende afsnit.

Subak-systemet og Tri Hita Karana-filosofien

Kernen i det balinesiske kulturlandskab er det kooperative vandstyringssystem kendt som subak. Systemet består af kanaler, dæmninger og vandtempler, der leder vand ud til risterrasserne.

Historisk oprindelse og teknisk opbygning

UNESCO daterer subak-systemet til det 9. århundrede. Vandtemplerne indgår som en del af det kooperative system af kanaler og dæmninger.

Et subak kan i denne sammenhæng forstås som en kooperativ sammenslutning omkring vandstyringen. Det tekniske system og vandtemplerne bør læses som forbundne dele af den samme UNESCO-registrering.

Tri Hita Karana: Den filosofiske ramme

Subak-systemet er bygget op omkring den balinesiske filosofi Tri Hita Karana. Filosofien foreskriver, at trivsel og balance opnås ved at bringe tre verdener eller relationer i harmoni:

1. Ånden: Det åndelige område.
2. Menneskeverdenen: Det menneskelige område.
3. Naturen: Det naturmæssige område.

UNESCO beskriver Tri Hita Karana som det filosofiske koncept, der bringer disse tre områder sammen. Filosofien indgår i verdensarvsstedets officielle navn og i beskrivelsen af subak-landskabet.

Fremtrædende vandtempler: Pura Taman Ayun

Blandt de centrale monumenter, som indgår i det UNESCO-beskyttede kulturlandskab, indtager Pura Taman Ayun en fremtrædende placering.

Pura Taman Ayun er et kongeligt vandtempel opført i det 18. århundrede. UNESCO nævner templet som en del af det registrerede kulturlandskab.

Offentlige myndighedskrav og rejsedokumentation

Ved planlægning af rejser til Bali er det nødvendigt at overholde de officielle indrejsebestemmelser og sikkerhedsanbefalinger, som gælder for Indonesien som helhed.

Udenrigsministeriets pas- og visumregler

Det danske Udenrigsministerium oplyser følgende om de administrative krav ved indrejse:

• Visumpligt: Der kræves visum for danske statsborgere i en beskrevet ordning for op til maksimalt 30 dages ophold.
• Pasgyldighed: Passet skal være gyldigt i mere end 6 måneder ved indrejse.
• Intakt pas: Passet skal fremstå helt intakt og ubeskadiget ved kontrollen.
• Ankomstformular: Rejsende skal udfylde og indsende den officielle digitale ankomstformular før eller ved ankomst.

Rejsevejledning og sikkerhedskontrol

Udenrigsministeriets aktuelle rejsevejledning for Indonesien råder generelt til at udvise ekstra forsigtighed i hele landet, mens der gælder strengere frarådelser (orange områder) for specifikke provinsområder som f.eks. Papua. Da sikkerhedsforhold og rejseanbefalinger kan ændre sig, bør den rejsende altid foretage et live tjek af rejsevejledningen direkte hos Udenrigsministeriet inden afrejse. Detaljerede oplysninger om nationale regler findes i hovedguiden om Indonesien.

Love Bali: Bali Provinsens officielle portal

I forbindelse med forberedelsen af opholdet på Bali henvises rejsende til Love Bali (https://lovebali.baliprov.go.id/), som er den officielle portal drevet af Bali Provinsens myndigheder (Bali Province Government).

Love Bali er Bali-provinsens officielle portal, hvor rejsende kan konsultere gældende besøgsforpligtelser. Oplysningerne bør kontrolleres på portalen tæt på afrejsen.

Sådan bruges de officielle kilder

De fire kilder på siden har forskellige formål:

• UNESCO dokumenterer verdensarvsstedets afgrænsning, subak-systemet, Tri Hita Karana og Pura Taman Ayun.
• Udenrigsministeriets pas- og visumside samler de nationale dokumentkrav for danske statsborgere.
• Udenrigsministeriets rejsevejledning viser den aktuelle danske sikkerhedsvurdering for Indonesien.
• Love Bali er den provinsielle portal for aktuelle besøgsforpligtelser på Bali.

Kilderne bør ikke bruges som erstatning for hinanden. UNESCO-siden dokumenterer kulturarv, men ikke indrejsekrav. Udenrigsministeriets sider beskriver nationale forhold, mens Love Bali vedrører provinsielle besøgsforpligtelser. En praktisk kontrol kan derfor begynde med pas og visum, fortsætte med den aktuelle rejsevejledning og slutte med et tjek af Love Bali. Kulturlandskabet kan derefter undersøges særskilt gennem UNESCOs registrering.