Information om Galapagosøerne

Geografi og UNESCO-verdensarv

Galapagosøerne ligger i Stillehavet omkring 1.000 kilometer fra det sydamerikanske kontinent og hører til Ecuador. UNESCOs verdensarvsejendom omfatter både øer og et omgivende havområde.

Øgruppen blev indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste i 1978. Ejendommen blev udvidet i 2001, da det marine reservat blev føjet til den oprindelige indskrivning. Datoerne beskriver UNESCO-ejendommens historie og skal holdes adskilt fra nationalparkens oprettelse i 1959.

UNESCO beskriver øgruppen som et område med igangværende seismisk og vulkansk aktivitet. Geologiske processer kan derfor behandles som en del af verdensarvsstedets naturgrundlag. Den direkte side omtaler også mødet mellem tre havstrømme i området.

Verdensarvsejendommen og den ecuadorianske nationalpark er ikke to navne for samme administrative enhed. UNESCO registrerer et internationalt verdensarvssted med land- og havområder. Dirección del Parque Nacional Galápagos beskriver den ecuadorianske terrestriske nationalpark og dens zonering. De to afgrænsninger har hver sin historie og forvaltningsramme.

UNESCO har registreret Galapagosøerne under naturkriterierne (vii), (viii), (ix) og (x). Kriterierne vedrører naturfænomener og landskaber, Jordens historie og geologiske processer, økologiske og biologiske processer samt levesteder med relevans for biologisk mangfoldighed. De er UNESCOs faglige kategorier for indskrivningen og ikke en rangering af øgruppen som rejsemål.

Administration gennem Parque Nacional Galápagos

Parque Nacional Galápagos blev oprettet ved eksekutivdekret N-17 den 4. juli 1959. Nationalparkens egen side oplyser, at dekretet udlagde 97 procent af øgruppens terrestriske overflade som nationalpark. Det terrestriske parkareal er opgjort til omkring 7.970 kvadratkilometer.

Parkens side nævner fem øer med en form for menneskelig bosættelse: Santa Cruz, San Cristóbal, Isabela, Floreana og Baltra. Formuleringen siger ikke, at alle fem har samme type eller omfang af bebyggelse. Den giver heller ikke et grundlag for at beskrive aktuelle befolkningstal.

Oplysningerne om 97 procent og 7.970 kvadratkilometer vedrører landarealet. De kan ikke bruges som mål for UNESCO-ejendommens samlede land- og havareal. Når nationalparken og verdensarven omtales sammen, skal den terrestriske park derfor fortsat skelnes fra det marine område.

Dekretet, arealprocenten og de fem ønavne er stabile oplysninger om parkens etablering og geografiske ramme. De beskriver ikke aktuelle adgangsvilkår, gebyrer eller aktiviteter på øerne.

Zonering af nationalparkens territorium

Dirección del Parque Nacional Galápagos opdeler parken i tre navngivne zoner. Inddelingen bruges som et værktøj til planlægning og forvaltning.

Zona de Protección Absoluta omfatter områder, som parksiden beskriver som uberørte eller næsten uberørte og uden kendte påvirkninger af menneskelig oprindelse. Zona de Conservación y Restauración de Ecosistemas omfatter områder med en grad af ændring, med eller uden introducerede organismer eller menneskelige påvirkninger.

Zona de Reducción de Impactos omfatter parkens perifere områder med en højere grad af ændring. Siden placerer denne type zone ved områder, der støder op til by- eller landbrugsarealer.

De tre betegnelser beskriver arealernes tilstand og placering i parkens model. De er ikke en besøgsvejledning, og de angiver ikke i sig selv aktuelle tilladelser eller adgangsregler. Zoneringen viser derimod, at hele parkarealet ikke behandles som én ensartet flade.

Naturhistoriske samlinger ved Charles Darwin Foundation

Charles Darwin Research Station huser naturhistoriske samlinger fra Galapagosøerne. Charles Darwin Foundation oplyser, at den varetager samlingerne for Ecuadors regering. Samlingerne bevarer videnskabelige registreringer og giver adgang til materiale til forskning.

Materialet er opdelt i fire undersamlinger: et herbarium, en hvirveldyrssamling, en samling af terrestriske hvirvelløse dyr og en marin samling. Navnene viser den faglige opdeling. De dokumenterer ikke, at hvert kendt taxon eller hver ø er repræsenteret.

Herbariet er den botaniske del. Hvirveldyr og terrestriske hvirvelløse dyr er adskilt i hver sin samling, mens den marine samling dækker materiale fra havmiljøet. Opdelingen gør det muligt at registrere land- og havmateriale i forskellige faglige kategorier.

Samlingernes rolle er forskellig fra nationalparkens. Nationalparken forvalter terrestriske arealer gennem sin zonering. Forskningsstationen opbevarer naturhistorisk materiale i fire samlinger. UNESCO registrerer verdensarvsejendommen med både land- og havområder.

Charles Darwin Foundation beskriver samlingerne som en naturhistorisk registrering, der strækker sig over flere årtier. Ældre materiale kan bruges til at undersøge historiske oplysninger om arters registrerede udbredelse. Det er en egenskab ved samlingerne som forskningsressource og ikke dokumentation for, hvilke arter en besøgende kan finde på et bestemt sted eller tidspunkt.

De tre institutionelle niveauer giver tilsammen et afgrænset overblik over Galapagosøerne: UNESCO beskriver verdensarvsstedets geologiske og oceanografiske ramme, den ecuadorianske parkmyndighed beskriver den terrestriske park, og Charles Darwin Foundation beskriver de naturhistoriske samlinger, som den varetager for staten.